Stort set alle husstande har i dag en eller anden form for bredbånd. Medarbejderen kan betale sit bredbånd over bruttolønnen og derved spare mange penge på de ellers faste omkostning i husstanden budget. Bredbånd til medarbejderne er derfor et attraktivt gode. 

Medarbejderen opkræves en fast månedlig ydelse til bredbånd og eventuelt telefoni over sin bruttoløn. Dette sørger arbejdsgiveren for.

Det er udelukkende den faste omkostning ved bredbånd der kan betales via bruttolønnen.

Bredbåndsproduktet kan udvides med bl.a. bredbåndstelefoni, der giver medarbejderen mulighed for at annullere sin fastnettelefon og overføre sin telefoni til bredbånd.

Ordningen skal minimum køre i 12 måneder. 

Medarbejderne kan tilbydes at købe et abonnement og en telefon via deres bruttoløn.

Det er et attraktivt gode, da den private omkostning for de fleste er temmelig høj, når det handler om telefoni.

Ordningen skal minimum køre i 12 måneder.
 

En arbejdsgivers udgift til et periodekort til en medarbejder kan modregnes i medarbejderens løn via bruttolønsreduktion uden anden konsekvens end, at medarbejderen mister retten til sit befordringsfradrag - uanset afstanden er under 24 km.

Medarbejderen og virksomheden indgår en aftale om en kontant lønreduktion med et beløb, der nogenlunde dækker de udgifter, som det forventes at koste virksomheden at stille ordningen til rådighed for medarbejderen.

Beskatningen kan undlades, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen.

Hvis medarbejderen sporadisk anvender periodekortet til anden privat kørsel vil dette ikke medføre beskatning, medmindre kortet bruges i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet privatforbrug.

De medarbejdere, som ikke ønsker beskatning af et væsentligt omfang af privatkørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde, må fraskrive sig adgangen til periodekortet.

Ønsker virksomheden at tilbyde en sundhedsordning kan dette gøres med skattefrihed for medarbejderen, hvis de ønsker at tage imod tilbuddet.

Mange vælger det som led i almindelig udvikling af det gode arbejdsmiljø og virksomhedens forpligtelser i henhold til reglerne om forsvarlig indretning af arbejdspladsen og for at skabe et sundt og forsvarligt arbejdsmiljø. De tilbydes en sundhedsordning med fx massage, fysioterapi, zoneterapi, akupunktur eller sundhedsundersøgelse, der også holder medarbejderne arbejdsdygtige og mindre fraværende.

Ordningerne skal tilbydes som led i en virksomheds generelle sundhedspolitik og de skal være forebyggende og behandlende for arbejdsskader.

Behandlingerne betales via medarbejdernes lønnedgang, der skal gennemføres med være faste kontant fastsatte beløb, som trækkes hver måned i minimum 12 måneder. Lønnedgangen vil være uafhængig af, om ordningen benyttes.

Sundhedsordninger kan også omfatte fx kostrådgivning, lægebehandling og medicin i så fald, der også foreligger en lægehenvisning.

Medarbejdere kan tegne en sundhedsforsikring igennem arbejdsgiveren.

Normalt dækker forsikringen udgifter til behandling, undersøgelser, medicin og genoptræning på et privathospital og meget andet.

Forsikringssummen aftales med forsikringsselskabet.

Dækningsgrader fastlægges med forsikringsselskabet og sammensættes efter ønske og prisen afhænger af sundhedsforsikringens omfang og erstatningssummer.

Fordelen for både arbejdsgiver og medarbejder er, at unødig ventetid i det offentlige system undgås. Så er medarbejderen hurtigere tilbage på arbejde og med også sikker og tryg.

Medarbejderen kan tegne en ulykkesforsikring igennem arbejdsgiveren.

Medarbejderen kan skattefrit tegne en personlig Ulykkesforsikring med 24 timers dækning, med en forsikringssum på kr. 500.000 ved dødsfald og kr. 500.000 ved invaliditet.

Hvis forsikringssummen overstiger kr. 500.000, skal der foretages en opdeling af præmien, så der opnås delvis skattefrihed.

Hvis man ønsker at tilkøbe en højere forsikringssum eller fx at medforsikre  ægtefælle/samlever og børn, kan det gøres på privat basis.

Parkeringsomkostninger kan være omfattende for medarbejdere der arbejder i byområder.

En parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, beskattes ikke. Udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren, fx ved betaling af parkometerafgift.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse.

Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse.

Udervisning kan være del af personlig udvikling og kompetence skabende for medarbejderne. Arbejdsgiverbetalt undervisning er skattefri med mindre uddannelsen udelukkende har et privat formål.

Der er således skabt skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelaterede, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte.

Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans og det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.