1_topgrafik2_978x125_px

Ordforklaring for personalegoder

Vi orienterer her om begreber og betegnelser i forbindelse med personalegoder. Vi henviser generelt til egen revisor og SKAT.dk i forbindelse med regler og lovgivning.

Administrationssoftware
Comenxas administrationssoftware hedder Workxone. Workxone giver kunde, medarbejdere og Comenxa indsigt i engagementer og økonomi samt en række håndteringsmuligheder.

Se også: Workxone

Arbejdsgivers ydelse

Arbejdsgiveren skal ikke betale til noget til medarbejdernes personalegoder.


Aviser
Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig.

At vælge ’fri avis’ mod nedsættelse af den kontante løn, udelukker ikke i sig selv, at den skattepligtige værdi af den ’fri avis’ er omfattet af bagatelgrænsen. For at opnå skattefordelen skal avisen kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet vil den være omfattet af bagatelgrænsereglerne som i 2010 er på 5.500 kr.

Det betyder i praksis, at du kan vælge aviser og magasiner for op til kr. 458,- pr. måned.

Bagatelgrænsen
Bagatelgrænsen er pt. kr. 5.500. (2009-sats)

GPS, aviser og magasiner er almindelige ordninger, der er omfattet af reglen om bagatelgrænsen. Beskatning af disse goder udløses, hvis den samlede værdi af goderne overskrider kr. 5.500,-. (2009-sats)

Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet.


Bredbånd til medarbejdere
Bredbånd og mobilt bredbånd kan tilbydes som personalegode til medarbejderne og faste omkostnineger kan finansieres via medarbejdernes bruttoløn. Bredbånd udløser multimediebeskatningen.

 

Se også: Medarbejderordninger

Bruttoløn
Den aftalte løn en medarbejder modtager for en fuldtidsstilling er bruttoløn. Der vil ske en omregning af lønnen i forhold til en medarbejder ansat i deltidsstilling. Bruttolønnen er grundlag for bl.a. beregning af feriepenge og pension.

En arbejdsgiver og en arbejdstager kan aftale en lavere bruttoløn i forbindelse med at arbejdsgiveren påtager sig udgifter, der faktisk vedrører medarbejderens privateforbrug og privatliv. Dette kaldes bruttotræksordninger eller bruttolønsordninger.

Bruttotræksordning/bruttotræk/bruttolønsordning
Bruttotrækordning betyder, at en medarbejder får nedsat sin løn før træk af A-skat og AM-bidrag i en periode  med et tilsvarende beløb som de personalegoder medarbejderen har købt.

Princippielt kan der gøres brug af en bruttolønsordning for alle personalegoder. Det kan dog kun betale sig at anvende bruttolønsordningen, hvor de skattefri goderne værdisættes lavere skattemæssigt end almindelig pengeløn.

Betingelser for godkendelse af ordningen (Kilde: BDO Scanrevision):
En aftale om bruttolønnedgang skattemæssigt accepteres efter følgende betingelser:
• Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn


• Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale


• Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden


• Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse


• Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed


• Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Erhvervskort - Bus og togkort (Pendler)
Når arbejdsgiveren yder fri befordring mellem hjem og arbejde beskattes medarbejdere ikke. Det er dog forudsat at medarbejderen ikke selv angiver befordringsfradrag. Selv om den frie befordring ydes i form af periodekort, som medarbejderen ligeledes kan benytte til privat transport udover kørsel mellem hjem og arbejde er skattefriheden for arbejdsgiverbetalt befordring også i anvendelse.

Finansiering
Virksomheden gennemfører en aftale med en finansieringspartner om eksempelvis pc-ordning eller hardware-projekt, således virksomhedens likviditet ikke belastes unødigt.

Fri telefon

Faste omkostninger til telefoni kan tilbydes finansieret via medarbejderens bruttoløn. Telefonien udløser multimediebeskatning.


 

Færge-abonnement
Bruttolønnen kan reduceres med udgiften til færge-abonnement, såfremt reduktionen udgør et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse – og at det arbejdsgiverbetalte færge-abonnement udelukkende anvendes til befordring mellem hjem og arbejde.

Det anses således for fri befordring og der sker ikke beskatning af abonnementet, uanset om du kører i egen bil eller firmabil – og forudsat at der ikke tages fradrag for færgeudgiften.


 

Helbredsforsikring
Præmien kan betales via din bruttoløn, hvorved du opnår en skattefordel. Børn kan medforsikres. Skattefriheden er som udgangspunkt betinget af, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. For så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er skattefriheden dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Indberetningspligt
Arbejdsgiveren skal ved årets udløb pr. 2010 foretage indberetning til skattemyndighederne af stort alle personalegoder og deres værdi som medarbejderne har adgang til.

Kurer (aflevering)
Levering af bestilte varer til medarbejder-pc-ordning på medarbejderens privatadresse.

Se også: Bulk (udlevering)

Ligningsmæssigt fradrag
Det årlige ligningsmæssige fradrag hører til den gamle pc-ordning, der ikke længere er aktiv. Da pc-ordningen er bruttolønsordning i dag er der ikke tale om et ligningsmæssigt fradrag.

Livsstilspakke
Medarbejder-pc-ordning, der er tilpasset forskellige livsstilsegmenter via sammensætningen af pc-type og tilbehør.

Lønreduktion
Det beløb medabejderen trækkes i sin bruttoløn.

Massage m.v.
Ordningen dækker over behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, hvor behandlingen betales af arbejdsgiveren og ordningen er efter praksis skattefri for den ansatte. Under normale omstændigheder vil massage, fysio- eller zoneterapi falde ind under denne praksis.

Hvis ikke arbejdsgiveren ønsker at afholde udgiften til fx massage mv., kan medarbejderen indgå en aftale om betaling via bruttolønnedgang, der skal gennemføres med lige store beløb over en 12 måneders periode. Dette kan kræve et skøn for at tilnærme den samlede omkostning.

Se også: sundhedsordninger


Medarbejderordning
En aftale imellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor arbejdstageren tilbydes personalegoder eller goder mod lønreduktion.

Medarbejder-pc-ordning

Medarbejderen stilles en pc med tilbehør til rådighed mod en reduktion i bruttolønnen. 

Arbejdsgiveren har indberetningspligt af medarbejdernes adgang til pc-ordningen og skal derfor foretage indberetning til skattemyndighederne.

Pc-ordningen udløser multimediebeskatning.


Se også: Medarbejderordninger

 

Multimedier - Pc, bredbånd og telefoni
Telefoni, bredbånd, PC og øvrige kommunikationsordninger har tilsvarende skatteregler. Du bliver beskattet af kr. 3.000 om året - svarende til kr. 250,- pr. måned så længe du er tilmeldt en ordning. Dette er multimediebeskatningen. Din arbejdsgiver sørger for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af goderne.

Du skal være opmærksom på, at multimedieskatten er en ’personlig’ beskatning; hvis din ægtefælle, kæreste eller sambo også har multimedie via arbejdspladsen – så bliver I hver især beskattet af kr. 3.000.

Uanset om du har en, to eller flere ordninger, så bliver du kun beskattet af kr. 3.000 én gang, og således ændrer beskatningen sig ikke, selv om du vælger både fx pc og bredbånd.

Beskatningen kan ikke undgås, selv om du udelukkende bruger ordningerne til arbejdsformål. Medarbejdere med tilkaldevagt og medarbejdere på rejse for arbejdsgiveren kan konkret undgå beskatning – undersøg dette nærmere hos SKAT.


 

Parkering
En parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, beskattes ikke. Udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren, fx ved betaling af parkometerafgift.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse.

Personalegode
Værdiansættelse af personalegoder skal generelt foretages i henhold til markedsværdien af godet. Dog er der gjort undtagelse ved bl.a. rådighed over bil, sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Enkelte personalegoder skal medregnes i den indkomst medarbejderen har, som skal indeholdes A-skat. Dette omfatter fri kost og logi, fri bil og telefongodtgørelse.
Øvrige skattepligtige goder der ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18 er B-indkomst. Se mere på skat.dk herom.


Når den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til et gode til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor er der tale om et skattepligtigt personalegode. Både varer og tjenesteydelser som forbruges umiddelbart falder under begrebet ”personalegoder”, men også goder, der overdrages til den ansattes ejendom, samt goder, som alene overdrages til låns.


Personalegoder svarer til løn/vederlag, og værdien af personalegodet skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.


De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Dog er der særlige regler for medarbejderens adgang til pc'er, bredbånd og telefoni. Se også: multimediebeskatning.


Almindelige personalegoder er bl.a. følgende:
• Fri telefon
• Bredbånd
• Erhvervskort/Pendler/Bus-/togkort
• Sundhedsordninger
• Brobizz
• Aviser
• Uddannelser
• Parkering ved arbejdspladsen

Sundhedsordning
En sundhedsordning kan tilbydes med henblik på, at den har en forebyggende/helbredende virkning i relation til dit arbejde, og den kan således betales via bruttoløn, hvorved der opnås en skattefordel.

Forebyggende/helbredende er i denne henseende at forstå som en aktivitet med sandsynlig indflydelse på arbejdsrelaterede skader.

Medarbejderen skal selv kunne stå inde for, at netop den behandling, denne vælger har en gavnlig effekt i forbindelse med arbejdet.

Værdi af momsløft
Værdi af momsløft er det beløb virksomheden kan anvende til modregning af moms. Momsløftets omfang skal godkendes af virksomhedens revisor.


Ulykkesforsikring
Man kan skattefrit tegne en personlig Ulykkesforsikring med 24 timers dækning, med en forsikringssum på kr. 500.000 ved dødsfald og kr. 500.000 ved invaliditet.

Hvis forsikringssummen overstiger kr. 500.000, skal der foretages en opdeling af præmien, så der opnås delvis skattefrihed.

Hvis man ønsker at tilkøbe en højere forsikringssum eller fx at medforsikre ægtefælle/samlever og børn, kan det gøres på privat basis.

 

Undervisning
Arbejdsgiverbetalt undervisning er skattefri med mindre uddannelsen udelukkende har et privat formål. Der er således skabt skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelaterede, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte. Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans og det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.

 

 

Vi forsøger at være så opdaterede som muligt og formidle korrekt, men grundet lovmæssige opdatering og ændringer fralægger vi os ansvaret for at ovenstående til enhver tid er gældende.

Multimediebeskatning

Telefoni, bredbånd, PC og øvrige kommunikationsordninger har tilsvarende skatteregler. Du bliver beskattet af kr. 3.000 om året - svarende til kr. 250,- pr. måned så længe du er tilmeldt en ordning. Dette er multimediebeskatningen. Din arbejdsgiver sørger for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af goderne.

Du skal være opmærksom på, at multimedieskatten er en ’personlig’ beskatning; hvis din ægtefælle, kæreste eller sambo også har multimedie via arbejdspladsen – så bliver I hver især beskattet af kr. 3.000.

Uanset om du har en, to eller flere ordninger, så bliver du kun beskattet af kr. 3.000 én gang, og således ændrer beskatningen sig ikke, selv om du vælger både fx pc og bredbånd.

Beskatningen kan ikke undgås, selv om du udelukkende bruger ordningerne til arbejdsformål. Medarbejdere med tilkaldevagt og medarbejdere på rejse for arbejdsgiveren kan konkret undgå beskatning – undersøg dette nærmere hos SKAT.

Bagatelgrænsen

Bagatelgrænsen er pt. kr. 5.500. (2009-sats)


GPS, aviser og magasiner er almindelige ordninger, der er omfattet af reglen om bagatelgrænsen. Beskatning af disse goder udløses, hvis den samlede værdi af goderne overskrider kr. 5.500,-. (2009-sats)

Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet.

Bruttolønsordning

Bruttotrækordning betyder, at en medarbejder får nedsat sin løn før træk af A-skat og AM-bidrag i en periode med et tilsvarende beløb som de personalegoder medarbejderen har købt.

Princippielt kan der gøres brug af en bruttolønsordning for alle personalegoder. Det kan dog kun betale sig at anvende bruttolønsordningen, hvor de skattefri goderne værdisættes lavere skattemæssigt end almindelig pengeløn.

Betingelser for godkendelse af ordningen
(Kilde: BDO Scanrevision):
En aftale om bruttolønnedgang skattemæssigt accepteres efter følgende betingelser:
• Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn

• Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale

• Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden

• Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse

• Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed

• Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Comenxa A/S    Østre Fælledvej 8     DK-9400 Nørresundby     info@comenxa.com